Livsforløb

 

"Livsforløb" - et undervisningsforløb i kristendomskundskab og billedkunst 4. - 7. klasse

Opstart/introduktion:
Samtale om "liv"
·  Hvad er liv?
·  Hvor kommer livet fra?
·  Hvad er et livsforløb?
·  Hvordan bruger man sit liv?
·  Hvordan bruger du/vil du bruge dit liv?

Vigtige begivenheder i et livsforløb
·  Er noget mere vigtigt end andet?
·  Hvad er der særligt fokus på? - og hvorfor?
·  Er der begivenheder, I allerede nu husker bedre end andre?
·  Hvad kan være vigtigt at illustrere?
  - Fx. nyfødt/spædbarn/baby
  - Børnehavebarn med familie
  - Skolestart/skolegang
  - Mig selv nu/fritid/venskab
  - Konfirmation/at blive voksen
  - Eksamen/student/arbejde
  - Forelskelse/bryllup/gift
  - Familie/arbejde
  - Alderdom
  - Død/begravelse

Forløb:
1. Udvælg 8-10 episoder/overskrifter, du ønsker at illustrere i dit "Livsforløb"
2. Udarbejd en episode ad gangen, tegn med blyant og farvelæg (som udgangspunkt 1-2 episoder pr. dobbeltlektion)
3. Tænk over, om der skal være en "rød tråd" i dine billeder - noget der går igen (fx en farve, et mønster, en ramme, et motiv el.lign.)
4. Husk, at det skal være DIG på alle billederne. Forestil dig selv på de forskellige stadier i dit liv. Alle billederne skal være gennemarbejdede og fuldt farvede.
5. De færdige billeder limes op på et stort stykke karton, og der laves overskrift. Derudover skrives der en kort tekst til hvert billede.

Materialer:
·  Hvert billede/hver episode laves på A5 papir. Papirstykkerne udleveres løbende, som der bliver brug for dem.
·  Caran D´ache Neocolor 1 Wax oil (Det bedste resultat opnås med blødt underlag, fx. avis). Der tegnes op med blyant.
·  Et stort stykke karton/pap pr. elev til opklistring af de færdige billeder.
·  Plads til udstilling!!

Didaktiske overvejelser:
·  Opstarten/den fælles indledende samtale prioriteres højt. Her skal der sættes tanker i gang ved eleverne.
·  Løbende billedsamtale om de episoder/stadier, der produceres. Hvad har du lagt vægt på? Hvordan har du opnået dette? Hvorfor er dette vigtigt at have med?
·  Hver lektion indledes med en brainstorm om det/de stadie(r), vi er nået til (såfremt eleverne følges blot nogenlunde rent tempomæssigt.....!)
·  Der skrives evt. et digt med titlen "Livsforløb" eller "Livet" som hænges op sammen med det færdige resultat.
·  Forløbet kan evt. indledes med, at der i grupper findes diverse udklip over nogle af de vigtigste stadier. Laves til plancher/collager → bruges til inspiration.
·  Afslutning - udstilling. Aftal med den lokale præst, om plancherne kan udstilles i kirken eller i sognegården/sognehuset.

Projektet er udarbejdet og afprøvet af lærer Anne Manton, Hedegårdsskolen i Brønderslev.

Skole-Kirke Tjenesten