Esbjergevangeliet
Lad dine elever blive præsenteret for et stort moderne kunstværk, der gemmer på mange af bibelens fortællinger bag de nutidige motiver. Esbjergevangeliet er et 140 m2 stort vægmaleri – malet på væggen til det runde auditorium på CVU Esbjerg af kunstneren Erik Hagens i 2003-2005. Vi har en kopi af billedet i form af et billedtæppe, der er 22 meter langt og 2 meter højt.
Vi vil føre eleverne med rundt i billedets univers og inviterer dem til at reflektere og fortolke dette værk, som på en gang er et Danmarksbillede, en skildring af menneskelivet og nogle af de eksistentielle problemstillinger ethvert menneske kan møde. Ved at male genkendelige hverdagsmotiver og tilføje billedet mere end 150 bibelhenvisninger formår Erik Hagens at få Biblens univers og nutidens verden til at smelte sammen.
Her er masser af stof til fagligt arbejde for alle klassetrin – både i dansk, kristendomskundskab, samfundsfag og billedkunst.
Uge 43, 2024
Uge 44, 2024
Lokationen er ikke bestemt endnu, så I har mulighed for at ønske, at vi besøger jeres skole. Først til mølle princippet!!
I god tid inden besøget laves aftale med skolen om undervisning og af hvilke klasser
KLASSETRIN | 7. – 10. klasse |
FAG | Kristendom, dansk og billedkunst |
LEKTIONER | Uge 43 og 44, 2024 |
UDBYDES | 2 x 45 min. |
OMRÅDER | Bibelfortællinger, kristendom, livsfilosofi og etik |