Fra jernkors til trækors
Hvad får en ung mand til at blive nazist?
Med udgangspunkt i VHM’s udstilling,”Vendsyssel Besat”, tilbyder SKT og Skoletjenesten ved VHM, elever i overbygningen at “møde” den unge Aage Mariegaard fra Brønderslev-egnen, der i 1945 blev dømt til døden for 10 drab.
Efterfølgende går turen til en af bykirkerne, hvor vi belyser besættelsestidens etiske dilemmaer i et eksistentielt og religiøst perspektiv med udgangspunkt i begreberne skyld og straf i tilgivelsens kontekst.
Før: Til forløbet er der udarbejdet et lille inspirationshæfte, som I vil få udleveret et par uger før. I finder desuden supplerende undervisningsmateriale på mitCFU.
Under: På dagen bliver I løbende præsenteret for en række etiske spørgsmål og dilemmaer, som I med fordel kan arbejde videre med på klassen. Vi mødes ved det gamle rådhus på Torvet.
Efter: Der udleveres en mini-lærervejledning ved dagens slutning, som giver et bud på, hvordan dagens indhold kan bruges til udarbejdelse af et produkt, der tager udgangspunkt i de dilemmaer I har beskæftiget jer med under forløbet.
Efterår: tirsdag, onsdag og fredag i uge 40, 2024 – alle dage kl. 8.30 eller 10.30
Forår: tirsdag, torsdag og fredag i uge 17, 2025 – alle dage kl. 8.30 eller 10.30