Helgi Daner – da danerne blev kristne
Eleverne skal med projektet få indsigt i kristendommens indførelse i Danmark, til der 400 år senere var bygget kirker overalt i landet.
Med afsæt i Josefine Ottesens historiske roman Helgi Daner og gennem undervisningsoplæggene skal eleverne erfare, hvordan den skønlitterære genre kan skildre faktiske begivenheder og med fiktionens virkemidler kan forholde sig frit og meddigtende til historiske kilder.
Endvidere skal eleverne lære om og reflektere over udvalgte temaer og begreber, der afspejler historien og menneskene i tiden omkring kristendommens indførelse i Danmark.
Hvorfor og hvordan kom kristendommen til Danmark, og hvilken betydning fik den for de mennesker, der boede her?
I forløbet arbejdes der med persongalleri, meddigtning, fortolkning, læseteater, skriftlig fremstilling, de almene tilværelsesspørgsmål som svigt og tilgivelse m.m.
Klassesæt lånes af SKT, der findes hjemmeside til projektet og koderne hertil fås ved tilmelding.
Særudgaven af Helgi Daner er indlæst af Josefine Ottesen og er tilgængelig på hjemmesiden.
KLASSETRIN | 7.- 8. klasse |
FAG | Kristendom, dansk og historie |
LEKTIONER | 12-15 lektioner (kan evt. reduceres til færre) |
UDBYDES | Hele året |
OMRÅDER | Kristendom |