Svovlsøer, syndere og Satan. Horn, hove og hugtænder. Helvede beskrives som et frygteligt sted, hvis pinsler og plager med stor detaljerigdom er gengivet i billedkunsten, i folketroen og i populærkulturen. De fleste af disse forestillinger stammer ikke fra Bibelen, men fra værket Den Guddommelige Komedie skrevet af Dante Alighieri i begyndelsen af 1300-tallet. Men hvordan endte det med at være sådan? Og hvorfor er det stadig 700 år senere Dantes version af helvede, der er den dominerende i den folkelige forståelse? 

Dante, Jesper Wung-Sung og i dag 

Eleverne skal i dette projekt arbejde med Den Guddommelige Komedie som graphic novel, samt den nyskrevne novelle Enden på komedien af Jesper Wung-Sung. Med afsæt i teksterne skal de linde på døren til helvede og undersøge: 

• Hvad begreberne lykke og lidelse indeholder, og hvordan de kommer til udtryk i teksterne. 

• Hvordan Den Guddommelige Komedie benytter sig af intertekstualitet, deler fællesstof og opbygning med andre religioner og kulturer end den kristne.  

• Hvordan Den Guddommelige Komedie har påvirket og stadig påvirker populærkulturelle og folkelige helvedesforestillinger. 

• Hvilke forestillinger der er om helvede i folkekirken i dag. 

Projektet kan oplagt køres tværfagligt mellem fagene dansk og kristendomskundskab. 

Kirkebesøg og produkt
Eleverne skal på et kirkebesøg undersøge, hvilke forestillinger, der er om helvede i folkekirken i dag. På baggrund af dette besøg og arbejdet med teksterne skal eleverne afslutningsvis fremstille en collage, der kombinerer Dantes udlægning af helvede med folkekirkens og populærkulturens. Collagen er på samme tid en evaluering og et muligt produkt i forbindelse med afgangsprøven.