Oktober 43 – redningen af danske jøder

Musikalsk dokumentar-fortælling for 7.- 10.klasse om oktoberdage i 1943, hvor liv og død stod på spil for de danske jøder.

En fortælling, der ikke er blevet mindre aktuel i dag, hvor antisemitismen igen viser sit grimme ansigt.

I 1945 sluttede 2. verdenskrig.

Under krigen udspillede sig en af de største vellykkede enkeltaktioner mod Nazitysklands jødeforfølgelse. Det var her i Danmark, hvor mere end 7000 jøder på mindre end en måned blev bragt i sikkerhed i Sverige – sejlet over Øresund i fiskebåde og andre småskibe.

Hundredevis af danskere involverede sig i løbet af få dage i en redningsaktion, der i dag står som et enestående eksempel på civil modstand i Europa og som betød at 98,5 % af de danske jøder blev reddet.

I en ramme af livsbekræftende jødisk klezmermusik fortæller Klezmerduo historien om danske jøder, der måtte flygte over hals og hoved og om nogle af de mange, der satte livet på spil for at hjælpe.

Ved tilmeldingen til koncerten modtager du et forberedende undervisningsoplæg fra SKT.

KLASSETRIN7.- 10. klasse
FAGKristendom og historie
VARIGHED2 x 45 minutter samt en kort pause
DATO19.november kl. 10
STEDBidstrup kirken
TILMELDING
OMRÅDERKristendom og livsfilosofi

Tilmelding

Kontaktoplysninger